Rillede fyrfadsstager
Disse rillede fyrfadsstager er helt magiske på diverse festlige borde med brændende fyrfadslys i - LED fyrfadslys passer også i i størrelsen, hvis I ikke ønsker ægte stearinlys i.
Der må kun sættes fyrfadslys i, som har en metalbeholder eller en aluminiumsbeholder rundt om. Ægte stearinlys må altså ikke sættes direkte ned i fyrfadsstagerne.
Der kan maksimalt lejes 45 styk.
Kan afhentes i Aarhus eller sendes med posten for et fragttillæg
LEJEBETINGELSER
1.1 Lejeperiode
- Lejeperioden er på max 4 dage (eksempelvis fredag til mandag) + fragttid
- Det vil sige, at brudeparret modtager produktet fredag, og skal selv aflevere produktet om mandagen, eller afsende produktet med fragtfirma senest om mandagen. En længere lejeperiode kan eventuelt aftales separat efterfølgende, men dette kan ikke loves.
1.2 Levering, aflevering og fragtmuligheder
- Er brudeparret allerede kunde ved Wedding by Aros, vil Wedding by Aros muligvis selv medbringe og opsætte produktet for kunden, i henhold til allerede indgået aftale.
- Herefter vil kunden selv skulle nedtage og aflevere alle de lejede produkter til Wedding by Aros indenfor tidsfristen beskrevet i punkt 1.1, medmindre andet er aftalt og evt. beskrevet i den allerede indgået kontrakt for andet arbejde mellem kunden og firmaet. Kunden skal aflevere de lejede produkter på firmaets adresse, eller sende produkterne med posten til forrige nævnte adresse, når lejeperioden udløber.
- Er brudeparret ikke kunde ved Wedding by Aros i forvejen, vil de lejede produkter enten skulle afhentes af kunden selv på firmaets kontor-adresse, eller sendes med posten fra Wedding by Aros til kunden.
- Herefter skal kunden selv aflevere de lejede produkter på firmaets adresse, eller sende produkterne med posten til forrige nævnt adresse, når lejeperioden udløber.
1.3 Andet
- Fyrfadsstagerne og evt. andet lejet modtages i kasser, og skal afleveres i selvsamme kasser, præcis som de blev modtaget eller afleveret.
- Har Wedding by Aros stået for opsætningen, vil der blive tilsendt billeder af hvordan produkterne skal pakkes.
- Lejeperioden er på max 4 dage (eksempelvis fredag til mandag) + fragttid
FEJL OG SKADER
2.1 Oplever kunden fejl på produkterne ved modtagelsen, skal dette registreres til firmaet indenfor den første lejedag. Firmaet vil gøre sit bedste for at løse problemet, men kan ikke love at levere nye produkter inden bryllupper (enten fordi alle vaser er i brug, eller pga. distance mellem kunden og firmaet). Indsender kunden fejl indenfor den gældende tidsfrist, vil kunden modtage en vis procentdel af betalingen tilbage - denne procentdel vurderes fra sag til sag.
2.2 Skulle der ske skade på de lejede produkter under lejen og efter den ovenstående tidsfrist, vil det være kundens ansvar, og kunden vil derfor skulle betale en erstatningspris. Den højeste erstatningspris er 5 kr. pr. fyrfadsstage. Mindre kan være aktuelt, hvis der er tale om få eller små skader - dette vurderes fra sag til sag. Kunden er også ansvarlig for sikker aflevering og evt. forsendelse af de lejede produkter.
FORTRYDELSESRET
3.1 Kunden kan fortryde lejen indenfor den 14 dages lovpligtige fortrydelsesret uden beregning.
3.2 Annullere kunden lejeaftalen tidligere end 1 måned før lejeperiodens start vil kunden skulle betale 0 kr. pr. fyrfadsstage.
3.3 Annullerer kunden lejeaftalen senere end 1 måned før lejeperiodens start vil kunden skulle betale 1 kr. pr. fyrfadsstage.
DET MED SMÅT
Wedding by Aros har kun intentioner om et oprigtigt og vellykket samarbejde mellem begge parter, og vil altid prøve at takle problematikker i god dialog med bedst mulig udfald for begge parter.

