top of page

UNDGÅ DETTE NÅR I PLANLÆGGER JERES BRYLLUP

Ærlige erfaringer og konkrete tips, så I kan planlægge med ro i maven.

sort og hvid billede med brudepar, de holder hander

 

Hos Wedding by Aros tror vi på, at bryllupsplanlægning skal være mere end to-do lister og stress. Det skal være en tryg og meningsfuld rejse, hvor I føler jer set, støttet og inspireret. Derfor deler vi ærlige erfaringer, konkrete værktøjer og kærlige råd, der hjælper jer med at undgå de klassiske faldgruber, og i stedet skabe et bryllup, der føles 100 % som jer.

 

 

UNDGÅ

At tro I skal følge “det klassiske bryllup”


Mange par starter med at planlægge det bryllup, de tror, man “skal have”. Men sandheden er: der er ikke ét rigtigt bryllup. Der er jeres bryllup.


Hvad I kan gøre i stedet:

Spørg: HVAD DRØMMER VI OM?

Start med en snak om, hvad der faktisk betyder noget for jer. Drømmer I om et afslappet bryllup? Skal det være en kæmpe fest eller noget intimt? Drop “reglerne” og brainstorm i jeres egen retning.

 



UNDGÅ

At booke for hurtigt og uden overblik


Vi forstår det godt – det føles rart at “komme i gang”. Men mange får booket lokation, fotograf og DJ uden at have det fulde billede, og så kommer budgettet under pres senere i processen.


Hvad I kan gøre i stedet:

Lav en budgetoversigt først. Lav en prioriteringsliste. Brug vores tjeklister og budgetskabeloner – de er lavet netop for at hjælpe jer med at tage de rigtige beslutninger i den rigtige rækkefølge.

 


UNDGÅ

At ville gøre alting selv


Det virker overskueligt i starten: “vi laver lige bordkortene selv”… og blomsterne… og kagen… og dekorationerne… Og pludselig er I alt for stresset to uger før brylluppet.


Hvad I kan gøre i stedet:

Vælg  DIY-projekter, som I glæder jer til, og overlad resten til andre. Det er helt okay at bede om hjælp eller outsource. Jeres tid og energi er også en vigtig ressource, så brug jeres netværk.

 


UNDGÅ

At undlade at læse kontrakter (eller få nogen!)


Vi har desværre set flere par, der har misforståelser med leverandører, netop fordi aftaler ikke var tydeligt formuleret.


Hvad I kan gøre i stedet:

Få kontrakter eller i det mindste tydelige, skriftlige aftaler. Tjek ting som:

  • Hvad er inkluderet i prisen?

  • Er der ekstra gebyrer?

  • Hvad er afbestillingsbetingelserne?

 


UNDGÅ

At planlægge uden pauser og nærvær


Når brylluppet bliver et projekt, der hænger over hovedet, mister det sin glæde. Og det er så ærgerligt, for planlægningen kan også være en kærlig del af rejsen.


Hvad I kan gøre i stedet:

Planlæg som en del af jeres kærestetid. Et af vores par har fx “bryllups-date night” én gang om ugen, hvor de planlægger lidt – og spiser noget lækkert. Det giver både struktur og hygge. Win-win!




Det er helt okay at falde i nogen af disse fælder - det er faktisk ret normalt. Vi ønsker dog kun det bedste for jer og jeres bryllupsrejse, og vi tror på, at negative situationer og komplikationer kan mindskes med lidt overblik, gode værktøjer og den rigtige støtte undervejs. Hos Wedding by Aros hjælper vi jer med at skabe det bryllup, der føles som jeres uden unødig stress og med plads til at nyde både rejsen og dagen.


Men husk - en proces skal gå ned før, at den kan gå op, og en bryllupsplanlægning er ikke lineær. Der vil være bølger, og det er helt okay. Vi er her blot for at hjælpe til at ride bølgerne og ikke falde overbord i dem.

 

 

HAR I LYST TIL AT LÆRE MERE?


Vil I undgå de klassiske planlægningsfejl og få en plan, der passer til jer?

Så tag et kig på vores gratis ressourcer, billige hjælpeværktøjer eller book et gratis intromøde, og vi hjælper jer gerne videre.

 

Hold dig altid opdateret for mere på min instagram, tiktok, hjemmeside og i podcasten.

 


Rigtig god planlægning!


Kærligst, 

x Julie Aros Holm & Katarina Feckova

Ejer & assistent i Wedding by Aros

 
 
 

Comments


bottom of page